Piktogrammer eller fotos? Sådan vælger I den rigtige billedstøtte

Af Niklas Boye Rasmussen, specialpædagog med 10 års erfaring fra autismeområdet

Diskussionen er opstået på stort set hvert personalemøde, jeg kan huske: Skal opgaven vises med det gule standard-piktogram af et badekar, eller med et foto af borgerens eget badeværelse?

Det lyder som en lille detalje. Det er det ikke. Valget afgør, om planen bliver afkodet eller bare hængt op. Og svaret er ikke det samme for alle mennesker, eller engang for alle opgaver hos det samme menneske. Her er den guide, jeg selv manglede de første år.

Genkendelighedstrappen

Billedstøtte findes i flere sværhedsgrader, og de danner en trappe. Nederst er det letteste at afkode, øverst det sværeste:

1. Ægte genstande. Badesvampen i hånden betyder bad. Det kan næsten alle afkode.
2. Fotos. Et billede af personens eget badeværelse. Konkret og genkendeligt, men kræver, at man forstår, at et fladt billede står for en virkelig ting.
3. Piktogrammer. En tegnet figur i bad. Mere abstrakt, men enklere og mere generelt.
4. Tekst. Ordet "bad". Kræver læsning, også på de svære dage.

Trappen er ikke bare en fornemmelse. Et klassisk studie af Mirenda og Locke fra 1989 sammenlignede 11 typer symboler hos 40 mennesker uden talesprog og med forskellige grader af udviklingshandicap. Ægte genstande blev genkendt bedst, fotos derefter, og jo mere abstrakte symbolerne blev, jo sværere var de at afkode. Skrevne ord var blandt de sværeste.

Reglen fra praksis er enkel: Vælg det trin, personen kan afkode uden at gætte. Og vær ikke bange for at gå et trin ned. På en presset dag afkoder de fleste af os dårligere, end vi plejer.

Hvornår er fotos det rigtige valg?

Fotos vinder, når det handler om personens egen verden:

• Egne ting: personens egen seng, egen jakke, egen kop
• Egne steder: det lokale supermarked, ikke et hvilket som helst supermarked
• Egne mennesker: kontaktpersonen, der kommer på vagt

Et godt støttefoto er kedeligt: én ting i fokus, rolig baggrund, samme vinkel hver gang. Tag billedet af jakken på en tom knage, ikke i en fyldt entré. Det, der virker som en hyggelig detalje for os, er visuel støj for den, der skal afkode.

Fotos har én faldgrube, som er værd at kende: De kan blive for konkrete. Hvis billedet af den blå kop betyder "drikke", kan det gå i stå den dag, den blå kop er i opvaskeren. Handler opgaven om noget generelt, er det ofte netop ikke et bestemt foto, man skal bruge.

Hvornår er piktogrammer det rigtige valg?

Piktogrammer vinder, når det handler om handlinger og begreber, der ikke hænger på én bestemt ting:

• Generelle handlinger: at vente, at holde pause, at rydde op
• Begreber: i morgen, fri, ændring i planen
• Alt det, der skal genkendes på tværs: samme piktogram for gåtur, uanset hvor turen går hen

Piktogrammers styrke er deres ensartethed. De ligner hinanden i stil, de er rensede for detaljer, og de kan det, fotos ikke kan: vise noget, der ikke kan fotograferes. Prøv at tage et foto af "at vente".

Fem tommelfingerregler fra praksis

1. Personens egne ting: foto. Generelle handlinger: piktogram. Det er udgangspunktet, som de fleste planer kan bygges på.
2. Test i stedet for at gætte. Læg tre billeder på bordet, og bed personen pege på "bad". Bliver der gættet, så gå et trin ned ad trappen. Fem minutters test sparer måneders forvirring.
3. Samme billede for samme ting, hver gang. Genkendelighed kommer af gentagelse. Et nyt billede er en ny ting, uanset hvad vi voksne synes, det ligner.
4. Hold fotos rene. Én ting, rolig baggrund, samme vinkel. Er der tvivl, så tag billedet om.
5. Bland gerne, men vær konsekvent pr. ting. En plan må godt have fotos og piktogrammer side om side. Den må bare aldrig vise den samme aktivitet på to forskellige måder.

Hvad siger forskningen?

Visuelle skemaer er noget af det bedst dokumenterede på området. Knight, Sartini og Spriggs gennemgik i 2015 forskningen og konkluderede, at visuelle aktivitetsskemaer kan regnes som evidensbaseret praksis for mennesker med autisme, især sammen med systematisk indføring. Det ærlige forbehold er, at forskningen sjældent sammenligner fotos og piktogrammer direkte i hverdagsbrug. Transparens-studierne som Mirenda og Lockes giver retningen, men de fritager os ikke fra at teste hos den enkelte.

Min vurdering efter ti år i praksis: Trappen og en fem minutters test slår enhver tommelfingerregel. Det vigtigste valg er ikke foto eller piktogram. Det er at vælge noget, personen faktisk afkoder, og så blive ved med det.

Sådan hænger det sammen med resten

Billedstøtten er byggestenen. Selve bygningen er den visuelle struktur: dagsplaner, ugeplaner og deltrin, der besvarer de fire spørgsmål, enhver plan skal kunne svare på. Den store gennemgang står i guiden om visuel struktur til voksne med autisme, og er det hjemmet, det handler om, så start med guiden til familier.

I Kalendo er valget derfor ikke truffet på forhånd: Hver opgave kan vises med piktogram eller med jeres egne fotos, så planen matcher personens virkelighed og ikke omvendt.

Vil du se, hvordan det ser ud i praksis? Book en demo, eller læs videre i guiden om visuel struktur.

Ofte stillede spørgsmål

Er fotos ikke altid bedst, når de er mest konkrete?

Nej. Et meget konkret foto kan binde forståelsen til én bestemt ting, så den blå kop på billedet er den eneste kop, der tæller. Og fotos med rodede baggrunde er sværere at afkode end et rent piktogram. Fotos er stærkest til personens egne ting og steder. Til generelle handlinger er et enkelt piktogram tit det bedste valg.

Må man blande fotos og piktogrammer i samme plan?

Ja, og det er ofte det rigtige. Foto af personens egen jakke, piktogram for at vente. Det vigtige er ikke at holde sig til én slags, men at være konsekvent pr. ting: Samme aktivitet skal vises med samme billede, hver eneste gang.

Hvad gør vi, når personen kan læse?

Så kan tekst gradvist tage over, gerne med billedet ved siden af i en periode. Men husk, at afkodning falder, når man er presset. Mange, der læser fint i rolige stunder, har glæde af billedet netop de dage, hvor det hele er svært. Billedet skader aldrig. Det venter bare, til der er brug for det.

Hvor mange billeder må en dagsplan have?

Så få, at hvert billede stadig bliver set. En plan med fem billeder, der afkodes, slår en plan med femten, der overvældes. Start med hovedpunkterne, og gem detaljerne til deltrin, der kan foldes ud, når der er brug for dem.

Hvor finder vi gode piktogrammer?

Der findes både gratis piktogrambiblioteker og betalte systemer, og de fleste er gode nok. Det afgørende er noget andet: Vælg ét system, og bliv i det, så udtrykket er ens på tværs af planer. Og til personens egne ting og steder er jeres egne fotos gratis og næsten altid bedre.

Om forfatteren

Kilder og videre læsning

• Mirenda, P. & Locke, P. A. (1989): A comparison of symbol transparency in nonspeaking persons with intellectual disabilities. Journal of Speech and Hearing Disorders, 54(2), 131–140.
• Knight, V., Sartini, E. & Spriggs, A. D. (2015): Evaluating visual activity schedules as evidence-based practice for individuals with autism spectrum disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, 45(1), 157–178.
• Virues-Ortega, J., Julio, F. M. & Pastor-Barriuso, R. (2013): The TEACCH program for children and adults with autism: A meta-analysis of intervention studies. Clinical Psychology Review, 33(8), 940–953.
• TEACCH Autism Program, University of North Carolina: teacch.com